Så kom der langt om længe navne på plakaten – og vi glæder os helt vildt til at Efterfestival med jer, fyldt med stemning, fadøl og nu - stærke musikalske oplevelser!
Fem vidt forskellige acts indtager årets program – og hver især bringer de noget unikt til scenen. Fælles for mange af dem er, at vi har personlige forbindelser til dem på den ene eller anden måde. Det er bekendte, gamle venner og venner af venner – og vi håber derfor, at I vil tage rigtig godt imod dem, når vi ses på Skinderskovvej 97! 🌿✨
Med fire albums i ryggen og et væld af europæiske turnéer bag sig leverer Bite The Bullet en højenergisk koncert, hvor synths og guitarriffs forenes i en bølge af dansabel rock. Sved på panden og smil på læben er garanteret.
Læs mereDet københavnske band Carte Blanche kombinerer dansksprogede tekster, tre markante forsangere og en eksplosiv liveenergi. Musikken bevæger sig mellem poetisk eftertænksomhed og storladne arrangementer – med rå følelser og melodisk legesyge i centrum.
Læs mere
Bag navnet JEONA står Jonas Halager Søgaard, som skaber moderne, dansksproget pop med personlig kant. Musikken er både iørefaldende og reflekterende – båret af en blød vokal og en selvstændig lyd, der mærkes længe efter.
Læs mereSkinhead reggae & ska fra hjertet af København Festivalstemningen sparkes i gang med Cry Tough Sound, som serverer håndplukket ska, rocksteady og reggae – udelukkende fra originale 7” vinyler. En varm, groovy og stemningsfuld åbning under åben himmel.
Læs mere
En rejse ind i et genreudfordrende univers, hvor blues, jazz og improvisation smelter sammen. DMG’s koncerter er intense, spontane og altid med fuld tilstedeværelse – båret af stærke kompositioner og en sjælden musikalitet.
Læs mere
Vi har samlet en Spotify-playliste med numre fra årets artister – så du kan gå på opdagelse i musikken og finde dine egne favoritter inden festivalen:
📻👇
Vi glæder os virkelig til at fylde sensommerluften med musik, mennesker og god stemning. Efterfestival er noget, vi skaber sammen – og vi er så glade for, at I er med til at gøre det til noget helt særligt år efter år.
Hvis du endnu ikke har fået fingrene i en billet, så er det nu, du skal gøre det – vi vil så gerne have jer alle med! ✨
Billetter kan købes her, men skriv endelig hvis du er i tvivl om noget.
Vi ses snart på Skinderskovvej 97 – til Efterfestival! 💛🎶🌳